
En masse er smidt ud og alle papir er tilbage i deres rette mapper. Og så skal jeg vist tage mig selv i nakken og få det lagt i mapper med det samme i stedet for bare, at smide det ned i skufferne - det er jo så nemt ;)
Fik dog også smidt en smule ud fra skabene tidligere i dag :)
I morgen står den på grovsortering af ungernes legetøj. Det plejer jeg hvert år op til deres fødselsdage og julen. Alt de ikke leger med skal ud og så det nye de får overtager pladserne på hylderne :) Det bliver vist også lige lidt af en omgang, men super når det endelig er gjort :)
Der er stadig nogle småting der skal ordnes - forhåbentlig inden året er omme. Vi mangler stadig, at få ordnet nogle ting herhjemme. Så det kunne da lige være jeg skulle remse lidt op og vise :) Så spring gerne over hvis indretning m.v. keder dig ;)
Jeg skal ha en ny seng - den gamle er mere eller mindre solgt. Der skal hylder og lidt dekorationer op i soveværelset og en ny kommode til Olivias tøj. I soveværelset kører jeg sort/hvid/rød stil :) Olivia skal også ha en ny tremmeseng - sort tror jeg :)
I stuen mangler der stadig også. Vi fik nyt spisebord + 4 stole, reol, skænk og sofa i sommers. Skal ha 2 spisestuestole mere, så jeg har 6, et nyt tvbord, stuebord, computerbord + kontorstol og så bare lidt stearinlys :) I stuen kører jeg sort/grøn/hvid stil :)
Der mangler også stadig en smule på ungernes værelser - dog kun nogle få ting, men dem viser jeg en anden dag :) Klokken er mange så jeg tror jeg vil finde min seng :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kom meget gerne med ris, ros eller andet, men hold den gode tone. Jeg sletter tilsvininger, nedladende, stødende kommentarer med hård hånd