Sider

søndag den 28. oktober 2012

Vinteren er på vej....

... Og det samme er et lille vinter-design til siden her ;)
Jeg er gået igang med, at lave et lille diskret vinter-design som skal pryde siden i november, og så når det er smækket på, så går jeg igang med jule-designet :)

tirsdag den 16. oktober 2012

Rengøring.dk

Shania, Savanna og Alexander valgte i går, at tage på en lille mini-ferie hos deres older, så da jeg kun havde Olivia hjemme, så ville jeg lige benytte mig af muligheden for, at komme lidt til bunds i rengøring og vasketøjet :)
Jeg fik taget en stor del af det i går, og resten tog jeg så i dag imens Olivia sov til middag. Alexander kom så hjem i dag. Tøserne nok engang i morgen.

Men på fredag har vi urnenedsættelse af min far på kirkegården :( og bagefter skal vi holde noget kaffe-kage-halløj for os familie som er med, og da jeg er "nabo" til kirkegården, så foreslog jeg selv, at det kunne holdes her når det nu er lige ved siden af, og så er vi fri for at køre videre bagefter. Og lørdag skal der holdes 5 års fødselsdag for Alexander, så jo mere jeg når disse dage - jo mindre skal der laves fredag formiddag :)
Der bliver også lidt knald på fredag. Jeg skal bage kage til om eftermiddagen (vi skal desuden lige nå, at handle inden), urnenedsættelse, kage med familien og så derefter ned efter tingene til fødselsdagen om lørdagen. Om aftenen må jeg bage boller og pølsehorn og bikse en piratkage sammen til lørdag :) Min søster kommer så tidlig lørdag da min svoger skal noget inden, så der er nok lidt hjælp at hente :)

Jeg kommer i tanke om, at jeg har forsømt mit "jeg anbefaler" en smule, så jeg smider en ind i morgen og så nogle stykker i løbet af de næste par dage :)

Men nu vil jeg smide mit lille luksus-legme på sofaen :) Inden længe vil jeg lige give håret en smule ny farve, i bad og så tror jeg sengen kalder :)
Hygge til jer som læser med :)

søndag den 7. oktober 2012

Min fars bisættelse d. 14. sep 2012

Jeg ville godt ha blogget om det lidt før, men jeg har ikke rigtig kunne. Sorgen er stadig meget stor, og det hele stadig meget uvirkeligt :(

Som skrevet lidt længere nede, så mistede jeg min far meget pludseligt d. 6. september af et hjertestop :( Vi fik arrangeret bisættelse allerede om aftenen samme dag som han døde. Vi fik, at vide han nok skulle obduceres, så derfor måtte vi lægge bisættelsen sidst på ugen ugen efter. Han døde torsdag d. 6. september og bisættelsen blev sat til fredag d. 14. september ugen efter.
Men allerede dagen efter hans død blev han erklæret naturlig død, så han skulle ikke obduceres. Til gengæld fik vi en lille kamp for, at komme ind i hans lejlighed for, at hente hans tøj. Først dagen før hans bisættelse kl. 11 fik vi adgang og kunne aflevere tøjet til bedemanden så hun kunne komme op til kapellet på sygehuset og gøre ham i stand.

Omkring kl. 12 ringede bedemanden og sagde, at nu var han i tøjet, gjort i stand og han var rigtig pæn at se på, så hvis vi ville så kunne vi komme og se ham.
Det ville vi gerne. Der er et hus imellem min bolig og kapellet. Min mor var hos mig i forvejen og Shania var hjemme pga. tandlægebesøg i formiddags, så vi gik alle 3 derover.

Min mor og jeg gik ind først imens Shania sad på bænken udenfor i "hallen" sammen med bedemanden. Da min mor og jeg havde stået derinde i noget tid, så gik jeg ud til Shania. Shania valgte, at hun gerne ville ind også, så jeg tog hende i hånden. Hun stod først i døråbningen og kiggede forsigtigt ind, og efter få min gik hun helt ind til os og så ham.
Han er bare så flot, og lå med alle tegningerne og brevene fra alle hans børnebørn.

Vi gik derefter ud til bedemanden igen og stod og snakkede lidt med hende om forløbet. Lige inden vi skulle gå tog Shania mig i hånden og sagde, at hun gerne ville ind en sidste gang, så vi gik derind. Hun tog hans hånd og gav det et lille klem og aede hans kind  Og lige inden vi gik sagde hun "Farvel morfar" :(
Jeg er så glad for, at jeg fik set ham en sidste gang inden vi skulle sende ham godt afsted dagen efter og Shania var så glad for, at hun fik sagt rigtig farvel til sin morfar.


----------------------------------------------------------------------------

D. 14. september var så dagen for bisættelsen. Jeg havde det rigtig skidt allerede fra morgenstunden, men tog det køligt alligevel.
Bisættelsen - ja, det var simpelthen så smukt og der var så mange smukke blomster 
Præsten holdt en smuk tale om ham og alle græd  Jeg var med til, at bære kisten ud og for fanden hvor var det hårdt. Det var så hårdt, at se rustvognen køre væk med ham :(







Vi mødtes bagefter til kaffe og kringle i et forsamlingshus vi havde lejet og udvekslede historier og oplever med/om ham. Vi tog alle en øl, da min fars ønske var at vi skulle hygge og drikke en øl og ikke græde, så på hans minde blev der udbragt en skål til ære for ham :) Den nærmeste familie mødtes bagefter på kirkegården hvor vi kiggede på alle blomsterne og så hjem til olderne bagefter.



I går var det 1 mdr. siden han forlod os, så jeg var simpelthen alle følelser igennem :( Utroligt at en lille bitte dato kan sætte så dybt et ar i en :( 
Nu venter vi bare på, at vi kan sætte hans urne ned. Vi har endnu ikke fået melding om, at han er brændt, så vi må bare vente :(

Her om små 14 dage skal min lillebror, lillesøster og jeg ned og ha lavet en mindetatovering som jeg har lavet :) Normalt er jeg ikke til sådan noget, men føler jeg får ham lidt tættere på mig ved at ha den :) Så jeg skal nok vise den frem når den er lavet :)

onsdag den 3. oktober 2012

Jeg er her endnu

Ja, jeg er her endnu, men på meget nedsat tid. De sidste 3 uger har virkelig været strenge :(
Vi har bisat min far, alle forberedelserne til det, nu skifteretten og det tager godt nok sin tid :( Jeg håber jeg lige i weekenden kan finde lidt overskud til, at få skrevet lidt mere og vist lidt billeder fra min fars virkelig smukke bisættelse.