Som skrevet lidt længere nede, så mistede jeg min far meget pludseligt d. 6. september af et hjertestop :( Vi fik arrangeret bisættelse allerede om aftenen samme dag som han døde. Vi fik, at vide han nok skulle obduceres, så derfor måtte vi lægge bisættelsen sidst på ugen ugen efter. Han døde torsdag d. 6. september og bisættelsen blev sat til fredag d. 14. september ugen efter.
Men allerede dagen efter hans død blev han erklæret naturlig død, så han skulle ikke obduceres. Til gengæld fik vi en lille kamp for, at komme ind i hans lejlighed for, at hente hans tøj. Først dagen før hans bisættelse kl. 11 fik vi adgang og kunne aflevere tøjet til bedemanden så hun kunne komme op til kapellet på sygehuset og gøre ham i stand.
Omkring kl. 12 ringede bedemanden og sagde, at nu var han i tøjet, gjort i stand og han var rigtig pæn at se på, så hvis vi ville så kunne vi komme og se ham.
Det ville vi gerne. Der er et hus imellem min bolig og kapellet. Min mor var hos mig i forvejen og Shania var hjemme pga. tandlægebesøg i formiddags, så vi gik alle 3 derover.
Min mor og jeg gik ind først imens Shania sad på bænken udenfor i "hallen" sammen med bedemanden. Da min mor og jeg havde stået derinde i noget tid, så gik jeg ud til Shania. Shania valgte, at hun gerne ville ind også, så jeg tog hende i hånden. Hun stod først i døråbningen og kiggede forsigtigt ind, og efter få min gik hun helt ind til os og så ham.
Han er bare så flot, og lå med alle tegningerne og brevene fra alle hans børnebørn.
Vi gik derefter ud til bedemanden igen og stod og snakkede lidt med hende om forløbet. Lige inden vi skulle gå tog Shania mig i hånden og sagde, at hun gerne ville ind en sidste gang, så vi gik derind. Hun tog hans hånd og gav det et lille klem og aede hans kind Og lige inden vi gik sagde hun "Farvel morfar" :(
Jeg er så glad for, at jeg fik set ham en sidste gang inden vi skulle sende ham godt afsted dagen efter og Shania var så glad for, at hun fik sagt rigtig farvel til sin morfar.
----------------------------------------------------------------------------
D. 14. september var så dagen for bisættelsen. Jeg havde det rigtig skidt allerede fra morgenstunden, men tog det køligt alligevel.
Bisættelsen - ja, det var simpelthen så smukt og der var så mange smukke blomster
Præsten holdt en smuk tale om ham og alle græd Jeg var med til, at bære kisten ud og for fanden hvor var det hårdt. Det var så hårdt, at se rustvognen køre væk med ham :(
Vi mødtes bagefter til kaffe og kringle i et forsamlingshus vi havde lejet og udvekslede historier og oplever med/om ham. Vi tog alle en øl, da min fars ønske var at vi skulle hygge og drikke en øl og ikke græde, så på hans minde blev der udbragt en skål til ære for ham :) Den nærmeste familie mødtes bagefter på kirkegården hvor vi kiggede på alle blomsterne og så hjem til olderne bagefter.
I går var det 1 mdr. siden han forlod os, så jeg var simpelthen alle følelser igennem :( Utroligt at en lille bitte dato kan sætte så dybt et ar i en :(
Nu venter vi bare på, at vi kan sætte hans urne ned. Vi har endnu ikke fået melding om, at han er brændt, så vi må bare vente :(
Her om små 14 dage skal min lillebror, lillesøster og jeg ned og ha lavet en mindetatovering som jeg har lavet :) Normalt er jeg ikke til sådan noget, men føler jeg får ham lidt tættere på mig ved at ha den :) Så jeg skal nok vise den frem når den er lavet :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kom meget gerne med ris, ros eller andet, men hold den gode tone. Jeg sletter tilsvininger, nedladende, stødende kommentarer med hård hånd