Sider

søndag den 6. november 2011

Lidt om det hele ;) (advarsel - meget langt)

Ja, jeg kunne ikke overholde, at blogge oftere, men det er der så en grund til. Den ene er hende her:

Min dejlige lille prinsesse på meget snart 9 mdr :) Natten mellem torsdag og fredag i sidste uge gik jeg i seng efter, at ha været inde ved hende 1000 gange i løbet af aftenen. Da jeg var i stadiet mellem at falde i søvn og stadig lidt vågen, vågnede jeg helt op ved en underlig lyd. Lyden af, at Olivia kastede op i tremmesengen :( Fik hende hurtigt op, så hun ikke fik det tilbage i halsen. Ud på badeværelset hvor hun blev skyllet og fik ren body og nattøj på. Og så ind i soveværelset og skifte lagn og sengetøj i tremmesengen. 
Hun blev sulten kort tid efter, så hun fik en ny flaske. 5 min efter hun havde drukket den stod der opkast i lårtykke stråler igen :( "Heldigvis" på gulvet i stuen, så det var til, at tørre op, men hun fik desværre ramt sit nattøj så nyt på igen igen. 
Jeg opgav mere mad, så hun fik i stedet en smule vand i en kop og tilbage i sengen, hvor hun faldt i søvn med det samme. 
Så jeg listede også i seng. En halv time gik, og så måtte jeg atter op, skylle hende, nyt nattøj og sengetøj i tremmesengen. 
Først kl. 03.30 var der helt ro og jeg fik et par timers søvn inden uret ringede kl. 6.30 så jeg kunne sende Shania og Savanna i skole og følge Alexander i børnehave.
Hele fredagen havde hun diarré, men var i tophumør alligevel. Hun spiste dog stort set intet, men ville bare gerne ha sukkervand eller kamillethe. Fredag aften kastede hun dog op en enkelt gang da hun havde spist sin godnatflaske og havde let feber. 
Lørdag og søndag havde hun diarré og let feber, men stadig i godt humør :) Søndag aften vågnede hun ved 23 tiden og var umulig, at få til at sove igen, så jeg tog hende med ind i stuen og nussede hende i nakken imens vi sad i sofaen. Og så kastede hun op atter engang udover hende selv, mig og sofaen :( Min stakkels lille skat :(
Hendes diarré fortsatte til onsdag i denne uge hvor det hele endelig var over.......... YES! Lægen kunne ikke gøre noget (ringede mandag morgen). Så længe hun var kontaktbar, ville drikke, havde gode vådbleer og ikke sløv, så kunne de ikke gøre noget. Så det var kun væske og mors kærlige omsorg der kunne gøre hende rask igen :) Men puha, sikke en omgang.

Jeg fortsætter dog lige med Olivia :) Torsdag morgen (03.11.11) havde jeg nemlig afsluttende sundhedsplejerskebesøg :) Og hun var simpelthen mere end fuldt ud tilfreds med Olivia :)
I hendes bog står der nu:
  • Vægt: 8 kg,
  • Længde: 69 cm
  • Hoved: 43 cm.
  • Olivia er en rigtig fin og alderssvarende udviklet pige. 
Ernæring: Spiser stort set den mad hun bliver præsenteret for. Sovet igennem siden hun var 5 mdr.
Motorik: Sidder sikkert, Glad for at være på maven. Skubber sig baglæns. Har en god hånd-koordination. 
Kontakt: Dejlig kontakt. Glad og rolig pige, der pludre meget og varieret. Meget harmonisk pige :)

Det kan jo simpelthen bare ikke være bedre :)

Torsdag eftermiddag havde jeg så skolehjemssamtale med Shania. Hendes klasselære kom hjem til os, og de fik snakket og læst lidt sammen (der var 1 time pr. besøg inkl. kørsel). Shanias lære roste hende meget, og hun sagde endda, at Shania skal ha en svære læsebog, da den de har er for nem for hende :)
Så 2 fantastiske møder på samme dag...... Shit der rykker for vildt det her :) Og moren blev da lige 20 cm højere :) 

Og så er tiden jo kommet til hvor jeg plejer, at skal ud og købe alle de her julegaver og gaver til ungernes pakkekalender :)
Og jeg har da simpelthen været så dygtig, så jeg har da allerede fået købt 11 ud af de 14 julegaver der skal købes - wuuup wuuup :) Mangler kun til min ene kusine, min nevø og min 3 årig lillebror :) Jeg halter dog lidt når det gælder kalenderpakkerne. Mangler stadig 8 til Shania, 8 til Savanna og 14 til Alexander :/
Så dem må jeg nok hellere snart se, at få i hus, så der heller ikke skal tænkes på det :) Ellers går jeg bare og tripper på, at det bliver 1. søndag i advent. Jeg lægger nemlig hus til resten af familien hvor man selv medbringer ting til dekorationer, og så sørger jeg for kaffe, æbleskiver og gløgg :) Og så er der ellers dømt eftermiddagshygge :)

Og så har jeg fået både Savannas og Olivias julekjoler i hus :) De bliver simpelthen bare så fiiiiine :) Alexanders er sådan set også i hus, og så mangler Shania så det hele :) Hun ville ikke ha kjoler som Savanna og Olivia, så hendes skal jeg ud og finde i morgen :) Men her er Savannas og Olivias :) Olivias er purple og Savannas petrol :)


I går var vi til hyggemiddag hos min mor og hendes kæreste. Det startede kl. 13, og vi var først hjemme ved 20 tiden :) Nøj vi var smadret, men vi havde simpelthen haft det super hyggeligt :) Vi fik en masse god mad, og lækker kage til dessert :)


Men nu kan jeg godt mærke, at trætheden melder sig, så jeg vil slutte for nu :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom meget gerne med ris, ros eller andet, men hold den gode tone. Jeg sletter tilsvininger, nedladende, stødende kommentarer med hård hånd