Sider

onsdag den 9. november 2011

Ny livsstil

Eller... jaaah... ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det? Nytårsfortsæt? Uanset hvad det hedder eller kaldes, så er det i hvert fald det der skal ske i det nye år.
Jeg får nu frugt og grønt hver dag, men tror nu altid godt det kan blive bedre. Men når min barsel slutter d. 2. januar, så har jeg gået hjemme i ca. 15 mdr (inkl. min barsel), så det er det forkerte energiniveau jeg har kørt på, og det er den forkerte træthed jeg har kørt på.
Jeg har længe kunne mærke, at jeg har drukket for meget koffein, og for lidt sundhed = det forkerte energiniveau, og min træthed har været den forkerte.
Jeg vælger nu 100% at det skal være slut. Der er en ny livsstil til.. og ja det sagde jeg også de 2 foregående år, men nu kan jeg for alvor mærke det, så der skal gøres noget ved det. I næste måned melder jeg min ind i helse sport, og napper 2 ture med zumba om ugen om aftenen og måske 1-2 gange styrketræning. Min søster skal føde her i februar og har lidt kg hun gerne vil smide bagefter, så det er en oplagt mulighed, at tage hende med og så kan vi holde hinanden lidt i ørene så vi bibeholder gnisten til det :)
Vores madvaner skal egentlig som sådan ikke lægges om. Ikke andret end lidt mindre fedt i kødet f.eks., og så ellers bare lidt mere grønt på bordet :)
Kaffen skal der skæres meget ned på. Jeg drikker ærlig talt for meget, så min søvnbehov bliver anderledes. Det skal i hvert fald skæres ned på det halve forbrug jeg allerede har.

Og så til den aller værste: MIN RYGNING! Det skal HELT VÆK! Det bliver den værste post, at lave om på :( Jeg gider ikke div. kurser, hjælpemidler såsom tyggegummi m.v. Nej det skal væk fuldstændig. Jeg kender nu nogle stykker der har gode erfaringer med laserbehandling, så jeg napper sådan en tur i januar. Sætter en dato, forbereder mig på den dato... og gør det så :)

Og så har jeg en lille mindre ændring: Skal i seng i ordentlig tid om aftenen *GGG* Nøj en dårlig soverytme jeg har fået. Får alt for lidt søvn og er derfor nødt til en morfar om formiddagen når Olivia alligevel sover.

Så hjælp mig gerne med, at holde gejsten oppe :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom meget gerne med ris, ros eller andet, men hold den gode tone. Jeg sletter tilsvininger, nedladende, stødende kommentarer med hård hånd